Skip to content
null

Velkommen i FysioDanmark Lyngby

Tillykke med beslutningen om at prioritere din krop og sundhed.

FysioDanmark-Lyngby-kampagne-1

Du kan altid få hjælp

Find ro i trygge omgivelser og den professionelle vejledning, du møder hos vores imødekommende og smilende medarbejdere.

De erfarne og veluddannede receptionister, fysioterapeuter og instruktører er klar til at svare på dine spørgsmål.

Der er altid kvalificeret bemanding i centret. I receptionen kan du blive guidet til det personale, der kan hjælpe dig bedst muligt.

Vi er her for at hjælpe dig godt igang

Nu har du et medlemskab – så skal du bare igang.
Når du kommer for at træne første dag, vil vi meget gerne vise dig rundt, så du føler dig hjemme med det samme. Du skal blot henvende dig i receptionen.

Vi viser dig hvordan du bruger dit medlemsarmbånd ved fremmøde, på hold, til skabet i omklædningen og som log-in på nogle af vores maskiner. Her kan vi samtidig booke en tid til din gratis programlægning eller en en gennemgang af vores intelligente træningsmaskiner EGYM.

Hav din krops fakta på plads.
Har du vægttab eller muskelopbygning i tankerne, anbefaler vi at du benytter dig af den gratis avanceret kropsanalyse, som er inkluderet ved opstart af dit medlemskab, så du har et korrekt udgangspunkt at forholde dig til.

Har du brug for mere hjælp til din start?
Få en personlig træner med på din første rejse. Det er en rigtig god investering i din langsigtede plan for en sundere og stærkere krop.

Specialiseret behandling
Vi er meget passionerede, når det kommer til dit velvære. Vores behandlere kan hjælpe dig, hvis du har skader eller skavanker.
Læs mere om dine behandlingsmuligheder

Husk at tjekke ind, når du kommer til træning

Vi vil gerne vide hvor mange, der befinder sig i centeret og om man er medlem.

Derfor skal du altid bruge de 3 sekunder, det tager at tjekke ind på terminalen i receptionen – spørg i receptionen, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal gøre.

Både når du skal til holdtræning og til almen træning på maskinerne.

Tjek-ind-Lyngby

Godt at vide som nyt medlem

Medlemsarmbånd

Som medlem får du et medlemsarmbånd, som du kan bruge forskellige steder i træningscentret:

  • Du skal bruge armbåndet til at fremmøde dig til træning og hold
  • Du skal bruge armbåndet til at låse dit tøj og ting inde i skabet i omklædningsrummet.
  • Du kan bruge dit armbånd til at lave en træningsprofil på løbebåndene, crosstrainere og motionscykler (kun med egym bruger)

Pænt og rent

  • Vi har dagligt personale på gulvet, der sørger for at tørre maskinerne af og holde centret og omklædningsrummene ryddelige og rene.
  • Når du ankommer til centret, skal udendørssko tages af og bæres ind til omklædningen. Alternativt kan du bruge de blå futter som overtræk til dine udendørssko.
  • Når du træner, er du velkommen til at tage et håndklæde med rundt, hvis du sveder meget.
  • Det er ikke et krav at rengøre maskinen efter brug, men hvis du føler, det er nødvendigt, kan du bruge de Wet Wipes, vi har stillet frem.

Medlemsapp – FysioDanmark app

Vi har så meget vi gerne vil fortælle dig og informere dig om, så husk at hente vores medlemsapp ”FysioDanmark app”.

Hvis du bruger iPhone – så hent den her
Hvis du bruger Android – så hent den her

  • Log ind med din email og adgangskode, som blev sendt på den velkomstmail du fik, da du oprettede dig som medlem.
  • Du kan booke/afmelde dig på hold i appen
  • Du kan ændre dit medlemskab i appen
  • Du kan opdatere dine private oplysninger i appen, så vi hele tiden har de rigtige informationer på dig.
  • Du kan hele tiden følge med i hvad der sker af spændende tiltag i centret.

Binding?

Når du melder dig ind hos os, bliver du ikke bundet flere år ud i fremtiden.
Betaler du via DIBS, er opsigelsen løbende måned + en måned.
Udmeldelsen skal ske skriftligt til FysioDanmark Lyngby via mail info@fdly.dk eller i receptionen.

Oprettelse og ændring af medlemskabstype?

Når du melder dig ind, betaler du et oprettelsesgebyr. Hvis du på et tidspunkt melder dig ud, er du velkommen til at komme tilbage, men så skal du betale oprettelsesgebyr igen. For at undgå det kan du bruge muligheden for at sætte dit abonnement i bero i stedet.

Træningsprogram og opfølgning

Vi tilbyder alle vores medlemmer at få lagt et træningsprogram, som bliver sammensat lige efter dit behov. Det er vores Fysioterapeutstuderende som sørger for at lave det helt rigtige træningsprogram til dig.

Du er altid velkommen til at få lavet en opfølgning, dette kræver blot at du booker en tid i receptionen.

Holdtræning – fremmøde og bødesystem

1. Du skal fremmøde dig senest 10 min. før holdet starter, ellers kan pladsen gå videre til næste deltager på en evt. venteliste.
2. Er du forhindret i at møde op, skal du melde dig fra holdet senest 2 timer før holdet starter ellers udløser det en bøde på 35 kr.
3. Hvis du glemmer at fremmøde dig på holdet, så koster det også 35 kr. (Også selv om du deltog)

Vi bruger fremmødesystemet til at registrere antallet af deltagere på et hold, for at give alle en rimelig chance for at kunne deltage.

Privatlivspolitik

Vi overholder reglerne der er fastlagt af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Læs vores privatlivspolitik her

Handicapforhold

Handicapforhold

Parkering, elevator og træning
Der er handicapparkering uden for hovedindgangen, samt elevator til centeret på 1. sal.

Brug for hjælp
Der er altid kvalificeret bemanding i centret. I receptionen kan du blive guidet til det personale, der kan hjælpe dig bedst muligt. Kontakt os

Personlig træner

Få en træner, der tager din form personligt
Et forløb med en personlig træner er ikke bare en fysisk rejse, men også en uddannelse i din egen sundhed og træning.

Vi lægger vægt på det personlige i personlig træning, og din træner bliver ikke bare en du mødes med hver uge, men din støtte igennem hele forløbet. Du får den rette viden og redskaberne til at forstå, hvordan du på egen hånd, kan fastholde dit niveau eller indfri nye målsætninger efter forløbet.

Vi har et alsidigt team af personlige trænere med specialer inden for bl.a. vægttab og coaching, opbygning af muskelmasse, CrossFit samt præstationsoptimering inden for løb og cykling. Læs mere

personlig-traening-fysiodanmark-lyngby
inbodyanalyse-fysiodanmark

InBody kropsanalyse

Er du til noget?
Vil du finde ud af hvordan din krop er sammensat? Vi har en meget ærlig maskine her, der fortæller dig hvad der er fedt, hvad der er muskler og meget mere om din krop.

I FysioDanmark Lyngby kan vi udføre en kropsanalyse på InBody 770. Den nyeste og mest avancerede vægt på markedet.

Få en total kropsanalyse, som er en avanceret fedtprocent- og muskelmåling, hvor du får et detaljeret indblik i, hvordan din kropssammensætning er. Læs mere

 

Prøv EGYM – intelligente maskiner der vejleder dig

Træn hele kroppen igennem på en halv time.
Ved din første træning får du en grundig gennemgang af maskinerne og vi indstiller dem til din højde, armlængde etc. Informationerne bliver lagret på et chip-armbånd.

Ved din næste træning holder du blot dit medlems-armbånd op til maskinerne, hvorefter de automatisk indstilles til dig.

Book tid til træningsprogram + opfølgning

Mandag: 16:30 – 20:30
Tirsdag: 16:30 – 17:30
Onsdag: 16:30 – 20:30
Torsdag: 16:30 – 17:30
Lør – søn: 10:00 – 15:00

Læs mere om EGYM

EGYM-fysiodanmark-lyngby-1366x600px
Search