Skip to content
null
MTB – Team Aperol
TEAM APEROL er en gruppe dejlige mennesker som kører Mountain Bike i de danske og udenlandske skove hvor alle kan være med.
Udover det, er der indendørs træning, løb, arrangementer, fester og ture.
På vores træninger kører vi efter princippet ALLE UD – ALLE HJEM.
Hvis det er muligt deler vi op i hold efter niveau, men altid og uden undtagelse – med det sociale aspekt som en vigtig del.
fysiodanmark-hilleroed-MTB-Team Aperol

ALLE UD - ALLE HJEM

MTB - Team Aperol

Som medlem af Team Aperol er du selv med til at sætte agendaen for den gode oplevelse.

PROAKTIVITET er nerven på holdet og alle kan lave ture og arrangementer.
Udover de gode MTB-ture så kan vi godt lide god mad & vin… og Aperol.
I Team Aperol er vi rummelige og der er plads til alle.

ALT DET PRAKTISKE

Sådan træner vi

Midt uge træninger (tirsdag og torsdag) køres med fast lead og i friskt tempo med diverse udfordringer – puls og den sociale del kan næsten følges ad.
I Weekenderne bliver der lavet korte, lange, hurtige, langsomme, friske, sløve, lette, svære, tekniske og ikke tekniske ture alt efter hvem der laver turen.

Hvor tager vi hen?

Vores ture er meget varierede og afhænger af teamets humør.

Men vi ender gerne i Dyrehaven, Djævlesporet i Lystrup, Tisvilde eller Gribskov.

Hvad koster det?

Der er 2 muligheder.

Ønsker du blot at komme med på vores ude-ture koster det kr. 200,- som går ubeskåret til klubben.

Ønsker du at deltage på indendørstræning, som bl.a. ligger onsdag aften, kræver det derudover et fuldtidsmedlemskab af FysioDanmark Lyngby.

Her får du så også adgang til resten af centeret med alle de lækre faciliteter, mange holdtræninger samt styrketræning.

Search