Fysioterapeutisk træning på specialhold
Vi tilbyder fysioterapeutisk træning på små, lukkede specialhold, hvor træningen ledes af vores erfarne fysioterapeuter.
Holdene er målrettet dig, der har behov for en mere specialiseret indsats, eksempelvis i forbindelse med genoptræning efter skade, fokus på bestemte kropsområder eller andre individuelle udfordringer, der kræver ekstra opmærksomhed.
For at sikre den bedst mulige effekt sammensættes holdene med fokus på den enkelte deltager, og træningen tilpasses dine behov.
Det er ikke muligt at tilmelde sig holdene direkte via hjemmesiden.
Hvis du er i et behandlingsforløb hos os, vil din fysioterapeut vurdere, om et specialhold er relevant som en del af din behandling.
Er du interesseret, er du altid velkommen til at tage en snak med din fysioterapeut ved din næste konsultation.
















